Skolevejsanalyser

Horsens Kommune har i 2008/09 gennemført en skolevejsanalyse. Denne undersøgelse skal være med til at danne baggrund for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde i kommunen.
Formålet med skolevejsundersøgelsen er at kortlægge elevernes transportmiddelvalg, at kortlægge elevernes primære ruter mellem hjem og skole / fritidsordning og at udpege lokaliteter som eleverne vurderer farlige, eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / aktivitet

Skolevejsanalysen består af en hovedrapport, hvor metode og det samlede resultat for skolevejsanalysen er præsenteret. Desuden består skolevejsanalysen af 23 tillægsrapporter svarende til en for hver af de deltagende skoler. I tillægsrapporterne er resultatet for den enkelte skole præsenteret.

Samtlige folke-, fri- og privatskoler i kommunen er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen.
Nedenfor er hovedrapporten og alle tillægsrapporter for de skoler, der har deltaget præsenteret.